Søskende week-end

Opdateret 2017-08-23 00:14

Fremtidige weekender

2006 Efterår Ellen og Ole
2007 Forår Inge og Gunnar
Efterår Birthe og Kaj
2008 Forår Birthe og Kaj
Efterår Kirsten og Jens Erik
2009 Forår Ellen og Ole
Efterår Inge og Gunnar
2010 Forår Kirsten og Jens Erik
Efterår Birthe og Kaj
2011 Forår Inge og Gunnar
Efterår Ellen og Ole
2012 Forår Birthe og Kaj
Efterår Kirsten og Jens Erik
2013 Forår Ellen og Ole
Efterår Inge og Gunnar

2006-05-03

Kirsten og Jens Erik lagde lokaler til denne weekend. Søndagen blev udnyttet i botanikken - dvs. vi tog på udflugt til Geografisk have i Kolding.

2005-11-05

Vi var hos Birthe og Kaj, søndagsudflugten gik til Kalundborg, hvor vi så kirken og lidt af et bymuseum der lå ved siden af. Et smut i Lidl blev det også til...

2005-05-28

Ellen og Ole stod for tur (De var blevet færdig med noget/nok af huset), søndag var vi en tur på vikingeskibsmuseet i Roskilde.

2004-11-13

Ellen og Ole var ikke blevet færdig med huset, så det blev Inge og Gunnars tur. Ole er ved at lægge centralvarme ind, el-varme er lidt for dyrt efterhånden.
Det er jo lidt koldt på denne årstid, men heldigvis smilede vejrguderne lidt i denne weekend - solskin og kun lidt vind, men let frost om natten. Det tog vi os nu ikke af, Birthe havde en CD med billeder fra oprensningen af deres skovsø, så tiden indtil vi skulle spise gik hurtigt (noget af tiden gik med at finde ud af fjernbetjeningen til DVD-afspilleren, bvadr!

Men det bliver helt sikkert en flot sø, når der kommer lidt planter på bredden.

Der blev grillet oksemørbrad på Weberen (det rene ganeguf!), og der var nok af det - efterfulgt af lidt is til dessert.

Søndag var det for koldt til rene udendørsaktiviteter, så vi lavede en lille udflugt til Louisiana, og så på skilderier. Vi parkerede nede ved havnen - for der var en masse andre mennesker der havde fået samme ide, så parkeringspladsen var fuldt optaget.

På Louisiana var der en udstilling der hed 'Blomsten som billede', der var mange flotte malerier - blomster er jo kunstværker fra naturens hånd - men også hvad jeg vil kalde "underligheder", men kunstnere er vel fritænkere...
Vi kørte så op til Helsingør, og så hvordan Michael og Henriette havde indrettet sig i deres nye hus. Der blev budt på bordfodbold og kaffe, men de fleste af os var ret trætte (og nogen skulle jo hjem til fastlandet), så vi blev ikke ret længe.

Vi tog dog først i samlet trop tilbage til Stenløse, og fik serveret "skrup-af-suppe", inden der blev pakket sammen og sagt farvel. Der var kun een der glemte en frakke i skyndingen.

2004-05-29

Jamen, jamen, Kirsten og Jens Erik havde bare lige fået ryddet op, og fået ordnet haven (Jens Erik havde faktisk klippet hæk, til Kirstens store fortrydelse, samme formiddag) - så et var et rigtigt flot slot vi kom frem til først på eftermiddagen.
De første par timer gik på terassen, med snak som sædvanligt, men mundede så efterhånden ud i planlægningen af den forestående familieudflugt. Der var et par stykker der ikke havde meldt ordenligt tilbage (læs betalt ;-), men det fik vi fod på i løbet af søndagen. Der var naturligvis også en række praktiske ting der udestod, som lige skulle på plads, men det kan vi ikke røbe nu - der er jo et par overraskelser imellem til de deltagende.

Aftenen gik som sædvanligt - en masse snak, pjat og hygge - og Ole hyggede sig?

Natten blev for nogen af os tilbragt på diverse luftmadrasser - vi sov godt! Ja, hvem har nomalt plads til 6 overnattende gæster på en gang?
Dagen efter havde Jens Erik og Kirsten arrangeret en hyggelig dag med udflugt til planteskolen Tantes Have - hvor vi naturligvis fik købt ind for en mindre formue - og efterfølgenden var der frokost i det grønne, dvs. et vandindvindings-sted for TRE-FOR (Kongsted-etellerandet). Vi fandt et fint dæksel over en vandboring hvor vi slog os ned, Birthe kunne ikke styre sig, så hun skulle absolut vælte en øl (min vel at mærke!), og hun kunne ikke rejse sig hurtigt nok, så hun blev fugtig bag på...
Nej, det var en herlig dag, solen skinnede, svanerne sejlede stolte rundt på søen, ændrene nappede efter hinanden, og fluerne summede - en rigtig skovtur.

Da Ole og Ellen planlægger at vælte huset til næste gang, er det måske hensigstmæssigt at Inge og Gunnar tager næste weekend. Ellen og Ole skal have brudt gulvene op for at får lagt vandrør til radiatorer - og det er ikke så smart at der ikke er gulvplads, når vi alle kommer med vore luftmadrasser...

2003-10-19

Igen lykkedes det bare, og først her til aften da vi alle var på vej hjem, begyndte det at regne lidt. Denne gang var det Bithe og Kaj der lagde hus til, og dér er der jo god plads og dejlige omgivelser. Naturligvis var vi afsted på den obligatoriske strandtur, som dennegang blev indledt med et nysgerrigt kig på det nye hønsehus der næsten står færdigt.
Som det sig hør og bør, gik snakken lystigt til et pænt stykke over midnat. Der var også, traditionen tro, forberedt et gedigent festmåltid som blev indtaget i god ro og orden.
Igen blev der diskuteret familieudflugt, de første invitationer er allerede sendt ud, og enkelte har allerede afgivet deres tilkendegivelser. der udestår stadig at blive sendt enkelte invitationer, og det må vi se at få overstået.

Søndag kørte vi en tur til Andelslandsbyen Nyvang, som er en slags frilandsmuseum, her et par billeder (hold cursoren stille på et billede, for mere info):


Se også Andelslandsbyen Nyvang

Der er desuden en anseelig samling af hestekøretøjer, alt fra små kaner, mælkevogne, brandsprøjter til rustvogne og fine kareter. Den dag vi var der blev der også afholdt en kvægkonkurrance (Hereford) - Der var mange fine bøffer dér.

2003-04-28

Jo - det blev en rigtig god week-end. Desværre viste april sig fra sin mest uforudsigelige side, det havde været glimrende vejr i 3 uger, og så lige dér hvor man skulle bruge "bare lidt" solskin osv. Ja så væltede skyerne ind fra sydvest (bwadr).
Vi fik dog hygget, snakket, sludret, talt, bavlet, ymtet, svaldret - tja'e - rent ud sagt "kommunikeret" i lange baner, og havde det rigtigt rart.
Fru Müller havde anlagt en anseelig mængde kulinariske oplevelser, der var vist ikke nogen der gik sulten i seng lørdag aften/nat.
Lidt tid blev der til at diskutere familieudflugten, det blev bestemt at vi tager chancen og bestiller Glænø "slot" til seancen, og at vi vil udsende invitationer til familen inden for det nærmeste.
Søndag blev der afholdt en lille udflugt til Rokoko haven i Hillerød, lige nord for Frederiksborg slot, her et par billeder:


Slotshaven blev anlagt under Kong Frederik IV i 1720-25 (tegnet af arkitekt J. C. Krieger), den gik dog lidt i forfald hen over tiden, men i 1996 blev væsentlige dele af haven genskabt.

2003-04-01

Næ'e det er ikke en aprilsnar, selv om det bliver skrevet i dag - Den næste søskende week-end er blevet fastsat til den 26. - 27. april , og det har vist sig at passe Ole meget godt, for som han siger "Det er da pænt af jer at holde Ellens fødselsdag!"
April kan være lidt lunefuld mht. vejret, men den sidste week-end, dér må det da bare blive godt vejr, så vi kan komme lidt ud.

Måske der også kan blive tid til at få organiseret lidt mere praktiske ting ang. udflugten, som jo stadivæk står lidt "åben"...

2002-11-20

Søskende week-end'er blev startet af Birthe og Kaj, det betyder at vi mødes i løbet af lørdagen, hygger, spiser, sludrer, og hvis vejret ikke er for voldsomt bliver der gerne gået tur.
Week-end'erne omfatter overnatning hos dem der holder den, så der er god tid til snak og pjat - og måske lidt alvor ind i mellem.

Disse week-end'er er blevet fulgt op af Jens-Erik og Kirsten, og Ellen og Ole. Inge og Gunnar står for tur til april næste år.